Betegnelsen ”impotent” eller “impotens” anvendes ret ofte for tilstanden rejsningsbesvær. Betegnelsen er egentlig ikke helt korrekt. I hvert fald ikke i de fleste tilfælde. Har du behov for hjælp til impotens, så læs videre her.
Impotens betyder på latin: ”Ude af stand til”, hvilket langt fra er det mest beskrivende ord ved mænd med rejsningsbesvær. Impotens eller rejsningsbesvær, findes i mange forskellige flere grader. Impotens kan desuden være psykologisk betinget, hvilket vil betyde at rejsningsfunktionen til tider er god men til andre tider slet ikke vil reagere.
Som oftest kan mænd med impotens godt få en rejsning, men lemmet er ikke så fyldig/hård som tidligere, og rejsningen holder ofte ikke så lang tid – men det er ikke det samme som at være ude af stand til samleje og nydelse.
Hvorfor opstår impotens?
80% af alle de mænd der oplever impotens, har det på grund af fysiske årsager. De sidste 20% oplever fænomenet på baggrund af neurologiske skader, testosteronmangel, medicinbivirkninger eller også kan det være det psykisk betinget.
Impotens opstår uundgåeligt med alderen, men nogle rammes hurtigere og hårdere end andre. Det eneste, der er sikkert, er at udviklingen er progredierende med alderen. Jo ældre en mand er, des større risiko er der for, at han oplever impotens. Ca. 60% af alle 60-årige danske mænd lider af rejsningsbesvær i mild, moderat eller svær grad. Nedenstående tilstande eller sygdomme fremskynder impotens, fordi de påvirker den generelle cirkulation i kroppen, eller påvirker til øget kalkaflejring i blodkarrene:
- Forhøjet blodtryk igennem længere tid
- Nedsat hjertepumpefunktion eller lungefunktion (KOL)
- Rygning
- Overvægt
- Forhøjet kolesterol
- Sukkersyge
Øvelser mod impotens:
Der findes flere øvelser og handlinger den enkelte mand kan gøre, hvis han oplever at have impotens, og hvis han vil forbedre sin rejsningsfunktion den naturlige vej:
- Bækkenbundstræning er yderst gavnlig ved både rejsningsbesvær og ved vandladningsproblemer. Læs evt. mere herom på min hjemmeside: sexologodense.dk
- Kardio-træning eller pulsen op hver dag til snakke-grænsen kan være nødvendigt, hvis pumpen bag rejsningen (hjertet) skal være stærk nok, når du skal præstere ved penetrationssamleje.
- Er du overvægtig, kan du tabe dig for at få en bedre rejsning. Dit naturlige testosteron-niveau vil øges, når du mindsker fedtprocenten på kroppen. Det hjælper både på rejsningsfunktionen og på libidoen.
- Har du været ved din praktiserende læge for nyligt? Er der styr på dit BT, dit kolesteroltal, har du sukkersyge m.m. Alle de nævnte tilstande kan man ikke nødvendigvis ”mærke” og konstateres ofte tilfældigt eller ved behandling af anden sygdom eller ulykke. Tag det i opløbet og gå til læge en gang om året efter du er fyldt 40-45 år. Det kan være en god investering i din fremtidige sundhedstilstand og funktion.
- Er du ryger? Overvej et rygestop. Rygning har en meget negativ indvirkning på de små blodkar, der forsyner penis med blod ved rejsninger. De forkalker meget hurtigere, når man er ryger, og den totale mængde af blod, der fylder lemmet ved rejsning, nedsættes herved markant.
Læs eventuelt mere om hvad du selv kan gøre på min hjemmeside: https://sexologodense.dk/
Impotens behandling:
Der findes flere måder at behandle impotens på.
- Rejsningsfremmende medicin virker rigtig godt på de fleste mænd. Dog har præparaterne flere bivirkninger, der kan være ret generende. Desuden gør det ikke samlejet særlig spontant, når der skal tages en pille et times tid før det sjove. Nogle mænd tåler heller ikke rejsningsfremmende grundet anden medicin, der ikke kan interagere. Det handler ofte om hjertesvigtsmedicin eller præparater indeholdende Nitroglycerin.
- Penisringe eller penispumper er hjælpemidler, der ofte kan afhjælpe begyndende impotens, hvis du får fat i de rette produkter vel at mærke. I forhold til penisring må man ofte prøve sig lidt frem blandt de mange modeller, der findes. Men i forhold til en eventuel penispumpe, anbefales du at gå efter en medicinsk godkendt pumpe. De er sikre ved anvendelse, og de kan tilligemed lave en rejsning, der ikke forsvinder, når cylinderen tages af. Hjælpemidler i god kvalitet og pumper, som er medicinsk godkendte, kan blandt andet fås i disse webshops: Else O – specialist i sygdom og seksualitet I sexolog & parterapeut (elseoshop.dk) eller Penispumpe, erektion | HJMKshop Begge forhandlere er uddannede sexologer, og de kan nemt ringes til ved spørgsmål om produkterne og er underlagt fuld tavshedspligt.
Trykbølgebehandling er den nyeste behandling imod impotens, og det er den eneste behandling, der ikke kun symptombehandler men faktisk arbejder på de underliggende årsager til problemet.
Trykbølgebehandling imod impotens forbedrer naturligt blodcirkulationen i penis og virker derved rejsningsfremmende. Behandlingen tilbydes på Odense universitetshospital via Sexologisk klinik, som det eneste offentlige sygehus i landet.
Jeg tilbyder samme behandling med trykbølger mod impotens i min egen private klinik i Odense og har mange års erfaring fra afdelingen. Jeg anvender samme maskine som den de har i sexologisk klinik Odense.
Se mere på: sexologodense.dk
NB: Enkelte fysioterapeuter tilbyder lignende behandling mod impotens, dog skal man være opmærksom på, om det er den rigtige maskine, der tilbydes behandling med. Der findes mange typer af trykbølgemaskiner, men kun få er godkendte til behandling af rejsningsbesvær.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]