Rejsningsbesvær

Mange par har et tilfredsstillende sex og samliv på trods af udfordringer med rejsningsbesvær. Alligevel kan tilstanden for andre have en stor betydning for livskvaliteten og parforholdet

 

 

 Hvorfor opstår rejsningsbesvær?

Årsager til rejsningsbesvær er mangeartede og afhænger af flere faktorer, men forskningen viser at åreforkalkning ses hos ca 80% med rejsningsbesvær. Noget tyder desuden på at rejsningsbesvær kan være et tidligt signal på fremtidig hjertekar sygdom.

 

 

Bækkenbundstræning- ikke kun for kvinder!

Mænd med rejsningsbesvær kan opnå en bedre og mere fast rejsning, hvis han træner sin bækkenbundsmuskler jævnligt. Jeg kan anbefale Søren Ekmanns øvelser. Han har skrevet bogen med den fængende titel: “fra regnorm til anakonda” og den fås også som DVD. Du kan dog få nogle af øvelserne gratis ved at følge dette link: https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/ditliv/roer-dig-godt/raad-redskaber/baekkenbundsoevelser-for-maend/

Hvor mange har rejsningsbesvær?

 

I 2004 undersøgte danske forskere forekomsten af rejsningsbesvær iblandt danske mænd fordelt på alder og mulige årsagssammenhænge. Der findes meget få videnskabelige undersøgelser om seksuelle funktioner og dysfunktioner. Resultaterne overraskede forskerne.

Rejsningsevnen inddeles ofte i fire kategorier.

Bevæg musen over betegnelserne og læs nærmere om hvordan rejsningsevnen kan inddeles.

Ingen rejsningsbesvær

Minimalt rejsningsbesvær

Moderat rejsningsbesvær 

komplet rejsningsbesvær

Den nedenfor viste billede illustrerer antallet af danske mænd der oplever at have rejsningsbesvær og i hvilken aldersgrupper det forekommer. Undersøgelsen er fra 2004 men nye tal fra den store danske “Sexus undersøgelse” bekræfter fortsat tallene i undersøgelsen.

 

 

De sorte felter viser det procentvise antal mænd der i den givne alder ingen rejsningsbesvær oplever. De hvide felter repræsenterer de der oplever minimal rejsningsbesvær og så fremdeles.

 For yderligere information om undersøgelsen: www.nature.com/articles/3901184

 

8 ud af 10 har rejsningsbesvær grundet begyndende åreforkalkning

Årsager til rejsningsbesvær er mangeartede og graden af rejsningsbesvær lige så divergent, men man ved at nedsat blodtilførsel er årsagen i ca 80% af tilfældene. Nedsat blodtilførsel skyldes som oftest åreforkalkning hvilket med alderen i lettere grad må forventes, dog kan tilstande som højt blodtryk, kolesterolsygdom, sukkersyge, overvægt og rygning fremskynde åreforkalkning.

En anden årsag til rejsningsbesvær kan være af neurologisk baggrund. Her menes enten en sygdom i nervesystemet eller efter en direkte skade på nervebanerne. En sådan skade forekommer eksempelvis efter operationer eller strålebehandlinger i bækkenregionen eller i ryggen. Rejsningen bliver påvirket idet nervebanernes ”beskeder” til blodkarrene ved seksuel ophidselse, enten er utilstrækkelige eller helt udebliver.

En tredje og mere sjælden årsag kan være grundet en hormonel ubalance som kan opstå på flere baggrunde. For mænds vedkommende er det hormonet testosteron der her er i spil. Hormonet er næsten altafgørende og styrende for både rejsningsevne og libidoen/lysten.

En fjerde årsag kan være grundet for tidlig sædafgang, krumning af penis (peyronies sygdom) eller af andre mere psykisk, social eller relationel  karakter såsom præstationsangst, parproblemer, manglende lyst, overvægt, misbrug m.fl

En femte årsag kan være peyronies sygdom som oftest rammer midaldrende mænd og er en autoimmun sygdom. Den bevirker at der dannes mindre eller større hårde plak områder i det bløde penisvæv, hvilket betyder at blodcirkulationen nedsættes og der kan forekomme deviation/skævhed af penis ved rejsning. Desuden er det en smertefuld tilstand så længe at sygdommen er aktiv, hvilket kan være mellem 6-12 mdr fra debut. 

Udover de allerede nævnte årsager og faktorer er der ligeledes et hav af medicinske præparater der desværre har eller kan have en seksuel bivirkning. I mange tilfælde er mænd ikke informeret om denne bivirkning af deres læge når behandlingen indledes.

Det at have rejsningsbesvær kan som tidligere nævnt opleves og udarte sig meget forskelligt. Der er mænd som har total rejsningsbesvær og som slet ingen reaktion får i penis når der stimuleres eller opstår psykisk seksuel lyst. Denne tilstand kan være meget frustrerende og for nogle endda skamfuldt.

Andre mænd oplever i forskellig grad at de ikke kan opretholde rejsningen igennem et helt samleje. Oftest kan disse mænd opnå en nogenlunde stivhed af penis i starten af samlejet, men når de begynder på selve samlejet eller kort efter, falder rejsningen igen.

Det medfører i sagens natur en følelse af utilfredsstillelse for begge parter, risiko for nervøsitet og fremadrettet seksuel præstationsangst.

Ofte kan mænd med rejsningsbesvær fortsat opnå orgasme, sædafgang og seksuel nydelse men det kan være en dyb sorg at miste evnen til, som flere har sagt til mig, en ”fuldgyldig” rejsning.

Libidoen/ lysten til samleje er som oftest ikke ændret.

Rejsningsbesvær forårsaget af åreforkalkning behandles effektivt med trykbølger.  Se mere om trykbølgebehandling her

Problemet bør tages alvorligt!

Seksualiteten har stor betydning både for den fysiske og den psykiske sundhed, det er allerede bevist via forskning. Seksuelle problemer bør derfor tages alvorligt hvad enten man er enlig, i et parforhold, ung / gammel, rask eller syg.

Fortsat orgasme, sædafgang og seksuel nydelse

Ofte kan mænd med rejsningsbesvær få orgasme, sædafgang og opleve seksuel nydelse men det kan være en dyb sorg at miste evnen og muligheden for en fuldgyldig rejsning.