Manden i parforhold
Risikoen ved manglende dialog om det seksuelle (som typisk er begge parter) kan være at den ene part bliver tilbageholdende for at lægge op til sex eller komme med andre kropslige og intime tilnærmelser. Partneren oplever sig i disse situationer ganske ofte afvist men af misforståede årsager.
Det ulyksagelige kan ske, at den ændrede adfærd bliver tolket som værende grundet utroskab. Dette fordrer i sagens natur ikke til sund vækst i parforholdet eller på lysten til hinanden. Situationen kan også misforstås til at partneren uden grund føler sig mindre attråværdig.
Det kan lyde nemt …
Det er derfor meget væsentligt at være opmærksom på de misforståelser der kan opstå i situationer med seksuelle udfordringer. Med andre ord må den enkelte nødvendigvis være åben og fortælle, at der er et problem og hvordan det påvirker ham eller hende.
Det kan lyde nemt når det står beskrevet men rigtig mange har aldrig haft en dybere seksuel samtale med sin nuværende eller tidligere partnere, fordi det bare har fungeret hidtil, og fordi man måske har klaret det med kropssprog og enkelte frække gloser.
Samtalen kan opleves at blive endnu sværere når der i kølvandet er opstået et seksuelt problem. Sexologisk rådgivning er i disse tilfælde et fantastisk redskab til at få taget hul på snakken, det er noget der virker rigtig godt for mange par.
Den enlige mand
Single-manden kan opleve seksuelle problemer ligeså nedslående som manden i et parforhold.
Mange enlige mænd spekulerer meget over hvordan og ikke mindst hvornår, han skal fortælle en mulig partner at der eksempelvis er problemer med rejsningsbesvær eller for tidlig sædafgang?
Hvornår og hvordan får man det fortalt?
Er det noget man forventes at tale om på første date, eller skal man først fortælle det når man ligger under dynen første gang?
De fleste kan formentligt sætte sig ind i hvor svært det må være og formentligt også hvordan det ville blive modtaget hos én selv, hvis en date netop bragte det seksuelle aspekt på banen i den henseende og ved første møde.
Der findes formentligt ikke et rigtigt svar på spørgsmålet, men det kan være gavnligt at få hjælp til at finde den rigtige metode for lige netop dig i din situation. Måske kan vi endda finde en løsning mod netop dit problem, så du kan undgå de spekulationerne?