Folder om trykbølgebehandling

Hvem kan svare på lige netop mine spørgsmål og hvem kan hjælpe mig frem til det ønskede mål?

Rigtig mange af mine klienter udtrykker lettelse efter første møde og fortæller at det er ganske interessant og befriende at tale med én som kan svare på spørgsmål og drøfte emner de aldrig har talt med andre om. Nogle gange end ikke sin partner eller sin praktiserende læge er involveret.

Hvem kan så hjælpe lige netop mig eller os gennem en samtale?

Det er et spørgsmål som mange oplever at have og det kan være svært at finde ud af hvem man skal søge hjælp hos. Er det en psykolog, en sexolog, en parterapeut, en psykoterapeut, en læge eller en helt anden der kan hjælpe?

Det har ligget mange på sinde forinden kontakt. Du er meget velkommen til at starte hos mig. Jeg skal nok forsøge at få sendt dig godt videre til den rette, hvis det viser sig at det ikke er mig der er den behandler der passer bedst i forhold til det du/I slås med. Jeg samarbejder desuden med læger, hvilket gør, at flere problemstillinger kan håndteres samlet hos mig, hvis du ønsker dette.

Forskellige samtaleforløb: Rådgivning, parterapi eller behandlinger?

Samtale eller rådgivningsforløb kan være udformet meget forskelligt idet samtalen specifikt vil blive planlagt ud fra den enkelte klients eller pars problemstilling. Der er således ikke to forløb der er ens, og derfor er det også svært at beskrive, hvordan et typisk samtaleforløb udarter sig.

Jeg vil alligevel forsøge at give dig som læser en fornemmelse af, hvad en samtale potentielt kunne indeholde og hvad jeg eksempelvis taler med klienter om. Rigtig mange ved ikke hvad man kan forvente hos en sexolog og parterapeut, hvilket formentligt også vil være meget forskelligt afhængig af hvem man henvender sig til.

Nedenfor har jeg derfor forsøgt at liste spørgsmål, emner, generelle ligheder og tendenser op, som optræder i mange af mine samtale- og rådgivningsforløb. Selv om du ikke kan genkende noget af nedenstående i din egen situation, er det absolut ikke udelukket at jeg kan hjælpe dig. Jeg tilbyder også parterapi til par der oplever udfordringer, misforståelser eller som ønsker hjælpe til deres seksuelle situation. Læs mere om parterapi her.

Spørgsmål der kan optræde i rådgivningsforløb

  • Hvordan virker viagra? Kan jeg tåle det og hvilken dosis skal jeg tage?
  • Findes der andre medikamenter der virker rejsningsfremmende?
  • Hvad er der af bivirkninger?
  • Bliver jeg afhængig af medicinen?
  • Giver det mening at bruge rejsningsfremmende når jeg lider af psykologisk rejsningsproblematik?
  • Hvordan får jeg fat i medicin til injektion i penis? Min læge er ikke meget for at ordinere det.
  • Hvordan virker trykbølgebehandling?
  • Hvem gavner af trykbølgebehandling og hvor godt virker det?
  • Jeg oplever min krop ikke reagerer som den plejer når jeg bliver seksuelt tændt, hvordan kan det være? Hvad kan jeg gøre ved det?
  • Min lyst er forsvundet, jeg orker ikke at lægge op til sex, er det normalt?
  • Hvad er en orgasme egentlig? Hvad sker der i kroppen?
  • Har kvinder gavn af testosteron tilskud når de ikke mærker deres lyst?
  • Er det normalt at jeg skal bruge glidecreme for at det ikke svier efter samleje?
  • Osv..

Spørgsmål om generel viden om anatomi og fysiologi:

  • Hvor kommer sæden fra?
  • Jeg oplever at jeg får orgasme men sæden kommer kun ud i meget lille mængde-og nogle gange kommer den slet ikke – Hvor bliver sæden så af?
  • Er det farligt at onanere meget?
  • Kan man løbe tør for sæd?
  • Hvorfor kan jeg sagtens onanerer uden problemer, men så snart der kommer en partner ind over, så mister jeg rejsningen trods jeg har rigtig meget lyst?
  • Hvorfor bliver jeg ikke våd i skeden når jeg faktisk har rigtig meget lyst?
  • Hvor sidder min klitoris?
  • Jeg har aldrig prøvet at få en orgasme i selskab med et andet menneske? Hvordan kan det lykkedes for mig?

Spørgsmål om lyst der fremtræder i samtalerne

  • Er der forskel på mænds og kvinders lyst?
  • Har mænd mere lyst end kvinder?
  • Er det normalt at man godt kan føle sig seksuelt tiltrukket af det samme køn uden at ville betegne sig selv som homoseksuel?
  • Jeg har ingen lyst, hvorfor?
  • Hvorfor tænder jeg på en bestemt type sex som jeg egentlig er ret skamfuld over når jeg ikke er liderlig? – og er det normalt?
  • Kan jeg komme af med min fetich?
  • Er det normalt at jeg har lyst til sex selvom jeg er over 80 år?
  • Min partner og jeg har meget forskellig libido- kan der gøres noget ved det?

Spørgsmål om orgasme der ofte stilles i samtalerne

  • Hvad er en sprøjteorgasme og hvad er det der kommer ud?
  • Hvad er forskellen på en klitorisorgasme og en skedeorgasme?
  • Kan alle kvinder få en skedeorgasme?
  • Kan en mand få orgasme uden at der kommer sæd ud?
  • Hvorfor er det blevet sværere at få en orgasme i takt med alderen? Jeg får udløsning uden orgasme, tror jeg nok..

Udover ovenstående emner som kun repræsenterer et lille udpluk, taler jeg ligeledes med klienter der endnu ikke har været seksuelt aktive og som ønsker at blive det. Det er ofte noget der ikke skiltes med til omgangskredsen. Ydermere, hvordan forklarer man til en eventuel date at man er jomfru selvom man er ældre end gennemsnittet har været ved seksuel debut, uden at blive stemplet eller stigmatiseret? Hvordan forbereder man sig på en date, et forhold, en fremtid med en anden når man aldrig har været i en intim relation før?

Spørgsmålene er mange og nuancerne store i de forskellige problemstillinger. Nogle vil kunne hjælpes via individuelle forløb, andre klares bedst i parforløb.

Billede af sexolog Lea
Billede af sexolog Lea

Hvornår er det ikke Lea der er relevant som behandler:

  • Er i et par som oplever store problemer i parforholdet grundet utroskab, vil det være en fordel for jer at finde en parterapeut der har specialiseret sig i netop utroskab. Jeg har ikke specialiseret mig i svære tillidsbrud som utroskab ofte er og jeg mangler derfor også klinisk erfaring med det.
  • Har du tvivl om din kønsidentitet og ønsker du hjælp hertil, har jeg som behandler ikke den store erfaring heri. Jeg er meget åben for at snakke med dig om dine tanker, dine dilemmaer og dine problemer og jeg ved hvor jeg kan henvise dig til. Men på grund af den manglende erfaring, vil en mere dybdegående behandling og hjælp, være noget du desværre skulle søge et andet sted end hos mig.

Er du fortsat i tvivl om det er hos sexologodense Du/I skal bestille en tid, så er mit forslag:

Hop bare ud i det!

Ring eller bestil en uforpligtende samtale via min online booking.

De første 30 minutter er altid gratis.