8 ud af 10 har rejsningsbesvær grundet åreforkalkning
Årsager til rejsningsbesvær er mangeartede og graden af rejsningsbesvær er lige så forskellig, men man ved at nedsat blodtilførsel er forklaringen i 80% af tilfældene. Nedsat blodtilførsel skyldes som oftest åreforkalkning hvilket med alderen i lettere grad er forventelig, dog vil tilstande som ubehandlet højt blodtryk, kolesterolsygdom, sukkersyge, overvægt og rygning fremskynde åreforkalkning. Oftest er rejsningsbesværet kommet snigende.
Men hvis rejsningsbesværet ikke er grundet nedsat blodtilførsel, hvad kan det så skyldes?
En anden årsag kan rejsningsbesvær grundet psykiske eller relationelle problematikker, såsom præstationsangst, parproblemer, manglende lyst, overvægt, misbrug, stress med flere.
En tredje årsag til rejsningsbesvær kan være af neurologisk baggrund. Det kan enten være en sygdom i nervesystemet eller efter direkte skade på nervebanerne eksempelvis efter operationer eller strålebehandlinger i bækkenregion eller ryg. Rejsningen bliver påvirket idet nervebanernes ”beskeder” til blodkarrene ved seksuel ophidselse, enten er utilstrækkelige eller helt udebliver.
En fjerde årsag kan være grundet for tidlig sædafgang, krumning af penis (peyronies sygdom) eller andre fysiske sygdomme med relation til kønsorganerne.
En femte årsag kan være peyronies sygdom som oftest rammer midaldrende mænd og er en auto immun sygdom. Den bevirker at der dannes mindre eller større hårde plak områder i det bløde penisvæv, hvilket betyder at blodcirkulationen nedsættes og der kan forekomme deviation/skævhed af penis ved rejsning. Desuden er det en smertefuld tilstand så længe sygdommen er aktiv, hvilket kan være mellem 6-12 mdr. fra debut.
En sjette og mere sjælden årsag kan være grundet en hormonel ubalance som kan opstå på flere baggrunde. For mænds vedkommende er det hormonet testosteron der kan være påvirket idet har en altafgørende og styrende påvirkning for både rejsningsevne og lyst.
Generelt om rejsningsbesvær
Dét at have rejsningsbesvær opleves og udarter sig meget forskelligt og oftest er det ikke kun én af ovennævnte grunde der er på spil. Det er derfor rigtig vigtigt at du bliver grundigt udredt inden relevant behandling kan iværksættes. Det er også vigtigt at vide, at det er helt normalt at rejsningen engang imellem svigter, men hvis du oplever problemet som en tilbagevendende begivenhed igennem længere tid, skal du søge hjælp.
Mange mænd oplever i forskellig grad, at de ikke kan opretholde rejsningen igennem et helt samleje. Oftest kan de opnå en nogenlunde stivhed i starten af samlejet, men når de begynder på selve samlejet eller kort efter, falder rejsningen igen. Det medfører i sagens natur en følelse af utryghed som påvirker negativt og kan udmunde i præstationsangst der forværrer rejsningsbesværet.
Få mænd oplever at have “total rejsningsbesvær”, det vil sige han slet ingen reaktion får når han stimuleres eller når der opstår seksuel lyst. Denne tilstand kan være meget frustrerende og for nogle endda være skamfuld.
Ofte kan mænd med alle grader af rejsningsbesvær opnå orgasme, sædafgang og seksuel nydelse, men det kan være en dyb sorg at miste evnen til, som flere har sagt til mig, en ”fuldgyldig” rejsning.
Libidoen/ lysten til sex og samleje er som oftest ikke ændret nævneværdigt med alderen og i takt med den rejsningsbesværet opstår hvilket kan skabe frustration.
Rejsningsbesvær forårsaget af åreforkalkning behandles meget effektivt med trykbølger. Se mere om trykbølgebehandling her
Åben kommunikation omkring rejsningsbesvær
Det kan være et meget ømt og svært emne at tale om rejsningsbesvær. Dog kan det være utrolig vigtigt og gavnligt at være åben i sin kommunikation omkring rejsningsbesværet. Hvis man kommunikerer åbent og får det snakket igennem med sin partner, kan det styrke forholdet, og din partner vil bedre kunne hjælpe og forstå din situation. Det pres du måske har på dine skuldre vil falde, da du vil modtage forståelse og støtte. Er rejsningsbesværet et større og tilbagevendende problem som skaber konflikter og ubalance i jeres forhold og seksuelle samvær, så kan parterapi være en god løsning. Du kan læse mere om booking af parterapi hos mig her.