Privat er jeg gift med min mand Glenn siden 2006 og vi har to dejlige børn sammen.
Jeg er uddannet sygeplejerske i 2004 og har en Master i sexologi fra 2017 via Aalborg universitet. Jeg har erfaring fra mave tarm medicinsk afdeling og hjerte og kar kirurgisk afdeling udover 8 års erfaring som sygeplejerske på sexologisk klinik, urologisk afdeling i Odense. Siden 2017 har jeg droslet ned på min sygeplejekarriere og har drevet to virksomheder, hvoraf sexologodense.dk er den ene og den største af virksomhederne.
Jeg er bredt sexologisk uddannet i forhold til køn, men har i sygehusregi arbejdet mest med sexologisk rådgivning og behandling til mænd. Kvinderne blev ofte henvist og set på gynækologisk afdeling og i deres sexologiske klinik.
De seneste åringer har jeg dog igennem min egen klinik haft noget mere ligelig fordeling af køn.
Grundet min urologiske baggrund har jeg stor viden om:
Sygdomme i de mandlige kønsorganer såsom vandladnings- og prostatagener, prostata eller blære cancer. Sygdomme der har indflydelse på de mandlige kønsorganers funktion, blandt andre sygdomme i hjerte-kar-systemet og/eller diabetes.
Jeg har viden og klinisk erfaring indenfor flere specialer, blandt andet:
Urologi, klinisk sexologi – medicin og behandling af komplekse sexologiske problemstillinger, andrologi, thoraxkirurgi, hjerte-kar sygdomme og mave tarm medicinske sygdomme såsom collitis ulcerosa, morbus chron, fordøjelses og leversygdomme.