Hos Sexolog Odense er vores mål at hjælpe dig med at forstå og håndtere tilstande, som kan påvirke dit intime liv. Vulvodyni er en kronisk smertetilstand i de ydre kvindelige kønsorganer (vulva), som kan påvirke din livskvalitet og dit intime samvær. Mange kvinder oplever vedvarende smerter, svie eller ubehag uden en synlig eller målbar årsag. Selvom tilstanden kan være udfordrende, er det vigtigt at vide at der findes effektive metoder til at håndtere tilstanden, så du kan genfinde trygheden i dit eget liv. 

 

Hvad er vulvodyni? 

Vulvodyni er en tilstand, hvor kvinden oplever smerter i de ydre kønsorganer, i vulvaområdet. Generne i området er til stede uden der kan findes en åbenlys årsag, eksempelvis hudsygdomme eller seksuelt overført kønssygdom.

Generne ved vulvodyni kan være til stede hele tiden, intermitterende eller i bestemte situationer eksempelvis under sec, ved at sidde på en cykelsaddel eller blot ved at have tætsiddende tøj på. Tilstanden kan forståeligt nok have en stor indflydelse på kvinders livskvalitet generelt, og i særdeleshed på sex og samlivet. Årsagen til vulvodyni er endnu ikke fuldt forstået, derfor er det vigtigt at behandleren er meget nysgerrig på tilstanden samt sikre sig at alle andre sygdomstilstande er udelukket.

 

De mulige årsager til vulvodyni kan være:

  • Historik med gentagne svampeinfektion
  • Senfølger efter kræftbehandling (Kemo eller strålebehandling) 
  • Nerveskade
  • Hormonelle forandringer
  • Historik med seksuelle overgreb
  • Muskelspasmer
Rodet seng

Behandling af vulvodyni

Behandlingen af vulvodyni kræver en individuel tilgang, der tager højde for både fysiske og følelsesmæssige aspekter. Hos Sexolog Odense tilbyder vi forskellige former for støtte, der kan hjælpe dig med at håndtere smerterne og deres indvirkning på dit liv. Ved at foretage en terapeutisk samtale hos vores sexolog Lea Florczak er det en effektiv metode til at bearbejde de følelsesmæssige udfordringer forbundet med vulvodyni, såsom stress, angst eller negative tanker, som kan forværre smerterne. 

Der er forskellige typer af behandlingsmuligheder for vulvodyni, og dette er naturligvis afhængigt af den historik og årsagssammenhæng til den enkelte kvindes symptomer. Behandlingsforløbet kan lyde som følgende:

 

  • Samtaleterapi (Psykolog, psykoterapeut, sexolog, parterapeut mv.)
  • Sensualitetstræning
  • Sensibilitetstræning
  • Overfladebedøvende cremer
  • Bækkenbundstræning og/eller bækkenbundsafspænding
  • Fysioterapi
  • Kropsterapi
  • Dilatorbehandling
  • Painbuffer
  • Undervisning i at opretholde et sundt underliv, bl.a. hudpleje af kønsområdet

 

Ønsker du at vide mere om relaterede tilstande, kan du læse om vaginisme, som ofte har et overlap med vulvodyni. Sammen finder vi de løsninger, som passer bedst til dig og dine behov. 

 

Hvordan påvirker vulvodyni dit liv? 

Kvinder med vulvodyni oplever ofte, at tilstanden kan skabe begrænsninger i både deres fysiske og følelsesmæssige liv. Smerter kan føre til, at intimitet bliver forbundet med frygt eller ubehag, hvilket kan påvirke forholdet til en partner. Samtidig kan daglige aktiviteter som cykling eller brug af tætsiddende tøj også forværre ubehaget. 

Det er vigtigt at forstå, at du ikke er alene, og at der findes hjælp at få. Ved at tage skridt mod behandling kan du arbejde hen imod en hverdag med mindre smerte og større livskvalitet. 

 

Find hjælp og støtte hos Sexolog Odense 

Hos Sexolog Odense er vi her for at støtte dig på din rejse mod en bedre forståelse af vulvodyni og dens behandling. Vi tilbyder personlig og professionel hjælp, som tager udgangspunkt i dine behov. Hvis du har spørgsmål om behandling eller ønsker en konsultation, kan du finde mere information om vores priser og tilgængelige behandlingstilbud. 

Vulvodyni behøver ikke at være en barriere for at tilfredsstillende liv. Med den rette støtte og behandling kan du tage kontrol over din krop og din livskvalitet. Kontakt os i dag for at starte din vej mod lindring og tryghed i dit intime liv.  

Book en aftale

Her kan du sende en forespørgsel på en konsultation. Det hele er naturligvis helt uforpligtende.

Send

Hjælpemidler – køb i webshop eller hos mig.

Du kan både se og røre ved kvaliteten på et udvalg af hjælpemidlerne som du også finder i Elses og i Helle Koldsø´s shop.

Du kan få individuel råd/vejledning på de hjælpemidler der findes til mænd, kvinder og par.

Jeg sælger udvalgte produkter direkte via klinikken, blandt andet Medintim manuel penispumpe, flere typer vibratorer, glidecremer, dilatorsæt, onani produkter og penisring Loop.

Webshop samarbejde med Helle Koldsø og Else Olesen:

Gå direkte til deres shops og hjemmesider her:

Else O Shoppen

I HJMKshop er ærlighed nøgleordet i både rådgivning og salg