Hej Lea.

Jeg havde en enkelt telefonsamtale med dig for ca 6 mdr siden, angående en skade på penis og evt. peyronies sygdom og bare generel ængstelighed omkring problemet, samtidig med at jeg ikke følte mig hørt i sundhedssystemet. Kan du mon huske mig?

Jeg har nu fået det undersøgt af en urolog og det viser sig at jeg på nuværende tidspunkt ikke har udviklet peyronies, selvom jeg kan mærke en lille smule lokalt i det område der har været problematisk. Jeg slipper måske for diagnosen, men jeg ville bare skrive til dig og sige dig et kæmpe tak! Tak fordi du gav mulighed for at jeg kunne snakke med dig, og tak fordi du lyttede, kom med gode råd og kunne vejlede mig i forhold til sundhedsvæsenet.

Det betød virkelig meget for mig at føle mig hørt, og især af en der har faglig viden på området, det gav mig en del mere ro omkring situationen, noget der i den grad var tiltrængt på daværende tidspunkt.
Jeg har det meget bedre nu, og efter at have siddet og tænkt tilbage på meget af forløbet, kunne jeg bare mærke at det var et vendepunkt omkring den samtale med dig, hvor jeg for første gang følte at nogen lyttede og tog mig alvorligt.
Tusind tak for hjælpen Lea
Søren 45. Peyronies sygdom eller ej..?

For fem-seks år siden opdagede jeg, at rejsningen i min penis ikke længere blev så hård og stiv, som jeg var vant til. Det var faktisk et chok for mig.

Det at have en penis, der bliver stiv nærmest på kommando, er det vigtigste symbol på ens mandighed og potens. Når det ikke sker, bliver man ufatteligt nedtrykt og ked af det. Det gælder for alle mænd.

Men mænd lever forskellige liv. Jeg har været single i mange år, og har derfor ikke haft en fast partner, som jeg skulle tilfredsstille. Desværre har jeg heller ikke fået børn, men det er et af de valg, som man må lære at leve med.

Til gengæld har jeg været flittig bruger af pornografisk materiale og jeg har selvfølgelig også onaneret flittigt. I ungdommen kunne det være flere gange dagligt, men i de senere år er frekvensen nok faldet til tre-fire gange om ugen.

Samtidig har jeg datet yngre kvinder og har deltaget i forskellige sexarrangementer i swingerklubber og SM-klubber, så jeg har ikke været inaktiv, men uanset hvad, så savner man selvfølgelig en fast partner.

Sædmængden falder desværre også med alderen, hvilket er et lige så stort tab for selvtilliden som den svigtende rejsning, for fra pornoen ved vi, at kvinder elsker at få sperm ud over deres bryster og ansigt.

At det ikke altid forholder sig sådan i virkeligheden ved de fleste sikkert dybest set godt, men ikke desto mindre føles det som et tab af mandighed. Også for mig. Særligt fordi min lyst til sex er helt uforandret og nærmest stadig på niveau med en teenagedrengs.

Jeg gik i første omgang til min læge og fik forskellige præstationsfremmende midler, som desværre ikke havde nogen særlig gavn for mig. Jeg begyndte derfor at læse forskelligt materiale – både i bøger og på nettet – og fandt efterhånden ud af, at begyndende impotens også kunne skyldes forskellige psykiske årsager, såsom overvægt, medicinforbrug, nervøsitet, stress eller depression.

Jeg har i snart mange år været plaget af slidgigt i min ene hofte, hvilket giver daglige smerter, når hoften kommer ud i yderpositioner. Jeg havde også en usund livsstil, så da jeg mentalt var klar til det, lavede jeg en radikal ændring i min kostplan.

Tidligere drak jeg to liter mælk om dagen og spiste alt for meget kød. Jeg har dog altid været glad for grøntsager, så uden de store problemer skar jeg stort set bare kød ud af min fødevareindtagelse. Virkningen var markant.

På næsten ingen tid tabte jeg mig 15-20 kilo. Det har givet mig en markant højere livskvalitet. Samtidig kom jeg i gang med flere gåture og andre udendørs aktiviteter.

Jeg kan desværre ikke cykle endnu på grund af smerterne i hoften, men det håber jeg at kunne komme i gang med. Der er næsten ikke noget bedre end at cykle en aftentur langs Svendborgsund eller cykle rundt en hel dag på Tåsinge eller Ærø. Det giver så meget glæde og livskvalitet.

På grund af forskellige årsager er jeg stadig nødt til at tage medicin mod forhøjet blodtryk og angst/depression, hvilket jeg også er bevidst om kan have indflydelse på den almene sundhed og rejsningen.

Heldigvis lider jeg hverken af diabetes, forhøjet kolesteroltal og andre livsstilssygdomme, men til gengæld har jeg auto-immune problemer med hoften, men forhåbentlig kan jeg inden længe få en ny hofte, som gerne skulle give mig forbedret livskvalitet på det punkt.

Så mine problemer er nok et sammensurium af forskellige årsager, men nu er jeg blevet meget mere bevidst om det, og kan derfor gradvis forsøge at ændre på min situation.

Men den allerbedste ting som jeg samlet set har gjort, var at jeg opsøgte Lea og kom i gang med den trykbølgebehandling, som hun tilbyder. Den helt simple forklaring er jo, at svulmelegemerne i penis bliver kalket til med alderen, og den forkalkning kan bekæmpes med trykbølgerne. Det er nærmest genialt.

At trykbølgerne også har gavnlig virkning på for eksempel appelsinhud, og hælsporer, og at det er gavnligt som smertelindring ,er kun et yderligere plus.

Men foruden trykbølgebehandlingen så er der det fantastiske ved Lea, at hun er så nem og ukompliceret at snakke med om sex, lyster, begær, seksuelle problemer og alt muligt andet inden for dette spændende område, som i den grad optager alle mennesker og har betydning for deres almentilstand.

Selv er jeg meget lidt blufærdig, men jeg ved selvfølgelig godt hvornår det er grænseoverskridende at lukke op for alt for meget på en gang, og man skal bedømme hvad der er passende eller ej.

Men hvis man kan etablere et fortroligt rum, så kan man sagtens snakke om ens dybeste lyster og tanker med et andet menneske. Sådan et menneske er Lea for mig.

Thomas, 57 år, rejsningsproblemer gennem fem-seks år
read more

Skabelon mand
Thomas Mathiasen, 57

Jeg har haft sukkersyge siden jeg var helt lille og har taget insulin i lige så mange år jeg kan huske. Jeg har desværre ikke været så god til at passe på mig selv i forhold til sukkersygen og det har sat sig således at jeg allerede nu, må tage en del medicin mod både blodtrykket og kolesterolmedicin udover insulin.

Jeg har en datter sammen med min eks, men vores parmæssige problemer begyndte allerede da hun skulle gøres gravid for 16 år siden. Det var som om jeg pludselig ikke kunne få den op at stå nu det gjaldt. Min eks blev meget jaloux og var sikker på at jeg ikke ville have børn med hende og ikke tændte på hende, men bare ikke turde sige det. Jeg blev meget vred på hende, for det var faktisk ikke tilfældet! Hun troede ikke på det uanset hvordan jeg forsøgte at overbevise hende.

Til sidst tog jeg en desperat beslutning, mest for at forsøge at overbevise hende om at jeg gerne ville have børn med netop hende. Vi henvendte os ved lægen og blev udredt for om der skulle være noget i vejen med vores evne til forplantning. Det var der ikke, udover jeg havde lidt nedsat sædkvalitet hvilket medførte et tilbud om inseminering. På den måde fik jeg gjort min eks gravid og på den måde er jeg far den dag i dag. Vores forhold gik dog i stykker og vi gik hver til sit efter vores datter blev 2 år. Der var alt for megen skænderi og mistænkeliggørelse og desuden havde vi ikke dyrket sex i flere år, end ikke kælet.

Efter bruddet kontaktede jeg diabetesforeningen og fandt ud af at mit problem højst sandsynligt hænger sammen med min sukkersyge og de bad mig tale med egen læge herom. Jeg fik nogle piller og en speciel recept der gjorde medicinen billigere. Medicinen hedder cialis og det er et fantastisk lægemiddel som jeg tager hver dag, men som kun virker rejsningsfremmende når jeg har lyst eller onanerer. Jeg kunne dog godt tænke mig at smide nogle af de mange piller jeg spiser hver dag. Da jeg ytrer dette ved én af de mange blodsukkermålinger jeg er til, fortæller en sygeplejerske mig om muligheden for trykbølger! Trykbølger?? Er det nu noget nyt hokus pokus tænkte jeg.. Efter noget tid med tilløb, tog jeg mig sammen og kontaktede Lea. Jeg var tryg ved hendes hjemmeside der udstrålede noget andet end jeg tidligere havde stødt på og jeg synes at det beskrevne med trykbølger lød tiltalende. Måske ville jeg kunne smide nogle af pillerne?

Jeg sidder nu i bagklogskabens lys og det eneste jeg ærgrer mig over er at jeg ikke tog mig sammen noget tidligere til at spørge mig frem til hjælp. Jeg kan godt nok ikke smide alle de rejsningsfremmende piller efter trykbølgebehandlingen, men jeg har fået en meget bedre effekt af medicinen og kan reducere den. Desuden er jeg meget mere afslappet i forhold til sex fordi jeg bedre forstår hvad der foregår og hvorfor.

Bjørn, 50 år og fraskilt. Diabetes type 1 siden barn
read more

Skabelon mand
Bjørn, 50

Jeg har været gift i mange år med Ulla, og dét med rejsning og samleje og dét at tale om sex, har egentlig aldrig været et problem for os. Da jeg begyndte at få lidt besvær med at holde rejsningen for 8 års tid siden, gik jeg til lægen og fik dét jeg vil kalde for ”vidunderpillen”- altså Viagra.

Vi har brugt viagra lige siden, men efterhånden udeblev effekten trods jeg til sidst tog maksimal dosis. Jeg begyndte at overveje (til min store ærgrelse) at det var nok dét for mig i dette liv.. Hvor mange dyrker egentlig også sex i vores alder?

Alligevel kunne jeg ikke lade være med at tænke på om ikke min hustru savnede at mærke mig, jeg turde næsten ikke at spørge hende. For hvad skulle jeg dog gøre hvis hun sagde: ja, det savner jeg meget Jørgen. Jeg kunne ikke spørge hende… I stedet gik jeg på nettet og søgte viden. Jeg stødte på mange hjemmesider og hjælpemidler, men faldt over noget der hed trykbølgebehandling. Jeg måtte bare prøve det, selvom det var grænseoverskridende og underligt at skulle kontakte en sexolog. Jeg var specielt bange for at hun ville tro jeg var en gammel gris på grund af min alder!

Alle mine bange anelser og forestillinger blev dog hurtigt skudt ned! Lea er fantastisk til at tale om sex og samleje som værende det mest naturlige i verden, og det er ikke mindst også dét jeg har fundet ud af at det er- ganske naturligt og menneskeligt og sex, nærhed og intimitet har ingen alder.

Efter jeg har tabt mig nu 6 kg, påbegyndt bækkenbundstræning og har modtaget 5 behandlinger med trykbølger- så virker viagra igen! Jeg har endda kunnet skrue ned for dosis hvilket også betyder at rødmen i ansigtet ikke er så udtalt efter jeg har taget dem.

Tusind tak for hjælpen Lea.

Jørgen 69 år, gift, rejsningsbesvær igennem 8 år. Viagra har ikke længere tilfredsstillende effekt.
read more

Skabelon mand
Jørgen, 69

Jeg har været gift i snart 18 år med min dejlige hustru som jeg tænder meget på. Vi har 4 børn sammen.

Over de seneste åringer har jeg bemærket at min rejsning ofte har tendens til at blive blød og svampet under sex, ofte så jeg ikke kan nå at blive færdig og min hustru heller ikke. Det er sket så mange gange, at jeg efterhånden undlader at lægge op til sex fordi jeg synes det er pinligt og meget mærkeligt at min rejsning falder, selvom jeg jo er helt vildt tændt oppe i hovedet.

Jeg er længe meget frustreret over det, dels fordi det begynder at påvirke min hustru, men også fordi jeg ikke forstår hvad der sker og hvorfor? Min hustru tror at jeg har mistet lysten til hende og flere gange har hun hentydet til, om jeg er hende utro med en anden. Det er meget frustrerende for mig, jeg tænder nemlig meget på hende, jeg er relativt ung, jeg fejler ingenting og jeg er i god form. Jeg har desuden ingen problemer når jeg onanerer med mig selv. Jeg har aldrig prøvet viagra og jeg er heller ikke særlig interesseret i at skulle tage medicin.

Efter kontakt med Lea, bliver vi enige om at jeg skal gå en tur til lægen for at sikre at jeg ikke har lidelser som ikke er opdaget, det vil sige hjertekar sygdom eller sukkersyge. Det har jeg heldigvis ikke. Jeg starter herefter på et behandlingsforløb med trykbølger og påbegynder bækkenbundstræning.

Efter kun 2 ud af de planlagte 5 behandlinger, begynder jeg klart at mærke effekt! Jeg har nemmere ved at få en hård rejsning og specielt de spontane morgenrejsninger lægger jeg mærke til kommer igen- næsten på daglig basis!

Ved den opfølgende samtale med Lea kan jeg til min store glæde fortælle hende, at jeg har fået rejsningsevnen igen!

Jeg har undervejs lært rigtig meget om de kropslige funktioner der er på spil når vi dyrker sex med hinanden og jeg føler mig meget mere afslappet og vidende i dag. Jeg vil helt sikkert genbehandles hos Lea, hvis samme problem skulle opstå igen.

Søren 47 år, rejsningsbesvær igennem 4-5 år.
read more

Skabelon mand
Søren, 47